Det perfekte bryllup er dér, hvor blomster, kjole og omgivelser går op i en højere enhed og føles helt rigtigt for jer på denne særlige festdag. For os er det vigtigt at have en personlig kontakt til brudeparret, så vi kan rådgive jer og gøre jeres drømme til virkelighed.
Gennem årene har vi rådgivet og fået æren af at lave brudebuketter til mange smukke brude og skønne blomsterpiger. Derudover kan vi også lave bænkepynt til kirke, bordpynt til festlokaler, æresport eller blomster til håret. Uanset om I ønsker et gennemgående tema, en bestemt farve eller en helt unik blomsteroplevelse, finder vi en løsning, der passer til netop jer. Vi kan også stå for lysdekorationer med LED-lys eller levende lys.
Vi arrangerer gerne blomsterne i dine egne vaser, krukker eller skåle – men vi tilbyder også leje af vaser i stort antal til alle festlige lejligheder.
Vi leverer gerne brudebuket og brystbuketter til jer om morgenen – og pynter op i kirken og i festlokalerne, så I bare skal nyde dagen.
Hvis I har andre ønsker til den store dag, er I altid velkomne til at kontakte os – så kan vi sammen gøre jeres dag uforglemmelig.